Træt af det sociale.

Jeg er nået til et punkt hvor jeg er rigtig træt af det sociale. Det er alt for svært, og jeg tænker at trække stikket og holde en pause, ligesom jeg gjorde i halvanden måned i efteråret.
Det er altid mig, som spørger folk. Og 9 ud af 10 gange får jeg et nej.
Jeg har aldrig været særlig god til at få et 'nej', så jeg er efterhånden ret tyndslidt.

Og det er svært.
Jeg savner at der er nogen som spørger MIG om hvordan det går. Jeg har gudskelov en kammerat ,som er god til at spørge til mig og have samtaler med mig. Men det er gået op for mig næsten alle jeg kender faktisk slet ikke kender mig eller ved hvad der rører sig i mit liv.

Og jeg er ærlig talt fyldt op af afsavn efter at være interessant for andre.

Så stik - træk ud!

Og så savner jeg gode samtaler - også om de svære ting i livet. Der har jeg gudskelov en veninde, som jeg deler meget med, og vice versa.

Pt dur jeg bare ikke til at være overbærende. Det føler jeg altid at jeg er. Og min lunte er alt for kort nu til at klare flere kolde skuldre eller bare afslag.


Kære storm - du bringer sgu ikke ret meget godt med dig!