Forskellen på syg og at være sig selv.

De folk, som er tætte på mig ved, at jeg er gået igennem en forandring det sidste halve år. Denne forandring er stadig i gang.
Men jeg er nået til et punkt hvor jeg sætter spørgsmålstegn ved nogle ting.

Jeg er diagnosticeret med Skizotypi og Borderline. En sindslidelse og en personlighedsforstyrrelse.
(Derudover er jeg kronisk depressiv, men det har ikke noget med denne blog at gøre)

Jeg er pt i et limbo af tanker om, hvorvidt er min sygdom eller "bare" mig, der udspiller sig i forskellige situationer. Jeg har virkelig svært ved at skelne, og så tænker jeg om jeg overhovedet skal skelne.
Der er problematikker som jeg ikke har kunnet placere i mange år. Og i dag, da jeg snakkede med min kontaktperson i psykiatrien (som btw er ved at afslutte mig uden at have informeret mig om det), sagde hun at jeg - og jeg citerer - "til tider gjorde tingene værre end de var".
Så spørger jeg mig selv : Er det ikke et sygdomstegn ift mine diagnoser? Eller er jeg et intrigant NORMALT menneske? Er jeg overhovedet syg? Er jeg slet ikke så syg som jeg/andre troede?
Hvad er egentlig mine problemer, og gør jeg det overhovedet rigtigt, når jeg prøver at håndtere dem?

Mest af alt, når jeg skal være ærlig overfor mig selv, så lever jeg i en parallelverden. En verden hvor jeg primært lever i en boble for mig selv. Indimellem sætter jeg et ydre op, som passer til omverden. Simpelthen for at passe ind og at prøve at forstå andre.
Jeg er ikke en people-person, selvom jeg ofte søger udad. Jeg observerer mere og tager indre notater. Dog møder jeg folk som jeg passer bedre med, og så kan jeg godt åbne mig lidt op. Og være mig.

Men hører jeg egentlig til i psykiatrien? Er jeg overhovedet så syg som jeg troede, eller er jeg bare anderledes?


Mine dage for tiden går mest med at ligge på sofaen og se Venner. Eller sove. Eller også spiller jeg Farmville 2 på facebook. Jeg har slet ikke lyst til at komme ud, besøge nogen eller få besøg.
I aften skal jeg prøve at tage med min mor til banko. En fritidsinteresse jeg fik for mange år siden, og som jeg har dyrket i perioder. Jeg elsker banko. Overblik, koncentration og hukommelse. Tal, selvom jeg ikke er god til tal. Jeg har mine egne små systemer i hovedet. Bare det at finde et tal for at lægge en brik på, har sit helt eget system. Og jeg er hurtig til det.
Jeg kan også godt lide at der er præmier. For det meste er det penge.
Når jeg er afsted, så er jeg bare mig - helt alene, trods at der sidder mange andre omkring mig. Jeg drikker kaffe og ryger smøger, og dyrker mine systemer.
Og det er også når jeg fokuserer på ting, som f.eks banko, at jeg kan tænke over andre ting. Så bliver der analyseret og fundet kasser og pladser til tingene.


Men alt i alt : Er jeg eneboer og sær, eller er jeg omfattet af en(flere) psykiatriske lidelser. Det finder jeg måske aldrig helt ud af.