Beder om ro og mere held.

Okay, nu må jeg nok snart indrømme mit nederlag.
Jeg har rigtig rigtig svært ved at holde hovedet oven vande lige nu. I forvejen har jeg haft kampe med voldsomme hallucinationer og psykoselignende symptomer. Jeg har trukket mig meget væk socialt, fordi jeg ikke føler jeg rigtig forstår mennesker pt. Eller ønsker det.
Og imens jeg isolerer mig sker der selvfølgelig det, at jeg mister min harddisk. Og jeg er dermed nødt til at søge udad blandt andre mennesker for hjælp. Og jeg er glad og voldsomt taknemlig for al den hjælp jeg får. Og støtte. Men jeg havde ikke lige kalkuleret med at jeg skulle igennem det her, når jeg i forvejen balancerer på et knivsæg.

Jeg vil så gerne tage ansvar og gøre noget konstruktivt, men jeg har brugt de sidste 2-3 uger på at ligge på min sofa og glo film. Med Charlie.
Få gange har jeg forsøgt at få fat i mennesker, men jeg kan ikke rigtig fuldføre det. Jeg tager ét nej som et tegn på at jeg dermed ikke skal udenfor.

Og så burer jeg mig inde.

Jeg magter heller ikke denne kamp med at finde kompatibel harddisk og ekstern harddisk til min PC. Det er en jungle og det er efterhånden vokset mig gevaldigt over hovedet. Jeg kan snart ikke holde mig oprejst i det her cirkus mere. Jeg vil bare gerne have det løst og derfor klør jeg på.

Jeg trænger virkelig til omsorg. Det er bare svært at præcisere hvilken form. Måske lidt pleje og at få frataget at skulle træffe så mange valg lige nu. Jeg kan ikke engang overskue at finde noget mad, så jeg spiser knækbrød og grovboller.

Ja, jeg har sgu ondt af mig selv.
Og det føler jeg også gerne at jeg må.
Nu er der sket nok frustrerende og forvirrende ting i mit liv. Internettet der røg og skulle i orden. Og så begyndte telefonen at drille (det gør den stadig). Og nu min harddisk, hvor jeg troede at det "bare" var grafikkortet.


I need a break.