Tomhed og dårlig samvittighed.

Så er der gået lidt tid igen.

I dag har jeg bare været helt tom. Jeg er lidt bange for hvorfor det lige er sådan, men det er jeg hver gang jeg ryger ned på den måde.
Eller "ned" er så meget sagt, for jeg er egentlig ikke ked af det. Bare tom.

Min mund kan slet ikke forme sig i et smil. Og jeg er træt. Mine øjne hænger og jeg føler slet ikke at jeg kan tale. Så tager pt ikke telefonen (der er heller ikke rigtig nogen der ringer, så det er heldigt nok).

Jeg ville så gerne være mere glad for alt det gode der sker omkring mig.
Min efterhånden store føring i Bjørn Wiinblad konkurrence (jeg er pisse taknemlig, jeg er bare ikke oppe at køre over tanken om at vinde pt). Faktisk er jeg bange for at vinde noget, for jeg kan ikke overskue det der ophold man kan vinde. Det er jo på Sjælland. Gys.
Jeg har også haft en helt igennem fantastisk Lørdag aften med et vennepar, og de gav mig så meget - både varme og venskab, men også mad med hjem.
Søndag fik jeg også besøg af en kammerat fra fortiden. Han forsøgte at fikse mit grafikkort med et nyt, men det passede så ikke i min pc. Men han har tilbud mig en anden computer i nær fremtid.

Så jeg er møgforkælet og utrolig taknemlig for det.
Men i dag er jeg bare helt og aldeles tom for følelser - med undtagelse af dårlig samvittighed.
For jeg får ikke vasket op. Jeg vasker kun det op jeg lige skal bruge.
Jeg får ikke støvsuget eller tørret lidt støv af, som jeg burde.
Jeg sover på sofaen, så min seng står helt tom. Det er ikke så smart, for jeg får ikke sammenhængende søvn på min sofa, grundet pladsmangel.
Og så bruger jeg det meste af min tid på denne computer og på Netflix og noget tv. Jeg kan ikke engang overskue at gå hen til min mor.

Så ja, flade dage.

Jeg har ingen aftaler før på Fredag, hvor min bostøtte kommer igen. Og så er næste uge godt fyldt op med ting og aftaler. F.eks skal jeg steriliseres på Fredag i næste uge. Det er jeg blevet lidt nervøs for - altså selve indgrebet. Jeg orker ikke at have ondt, ikke mere end jeg har i fødder og knæ i forvejen. Men hey : så er det overstået og jeg kan komme sikkert igennem livet igen.

Min bostøtte var her i dag. Hun prøvede at lokke mig til at tage opvasken hvis hun hjalp. Og så kunne jeg måske også nå et bad. Eller vi kunne gå ud og handle? Evt tage ind til byen og hente min sprøjte til depotmedicinen? Men jeg kan ikke. Jeg kan ikke gå ud af min dør. Og da slet ikke gøre mig i stand til at gå ud blandt mennesker.

Det er ret frustrerende, og jeg har dårlig samvittighed over det.

Men jeg fik ryddet lidt op i går og det gjorde godt. Måske jeg tager fat med noget mere i dag.

Tom dag er tom.