Rigtig øv med øv på.

Jeg er sur. Jeg er trist. Jeg er oprindelig ked af det.

På det sidste har jeg kørt mig selv ret hårdt for at nå det hele, jul, julefrokost og nytår.
Men det er som at alt går i ged for mig. Lysten til det hele er væk, og jeg har lyst til bare at drikke mig selv under og droppe alt. Bare glemme.

Tingene vil ikke som jeg forsøger at gøre dem. Misforståelser og sure miner. Jeg er så inderligt træt.
Jeg ønskede bare en god jul, og det er mange år siden at den er kokset så meget for mig som den gør i år. Jeg kan ikke engang tillade mig at melde fra til noget, for så kommer der drama og konsekvenser. Og det magter jeg heller ikke.

Mine stemmer. De er tilbage. For fuld skrue. Det er hårdt konstant at høre på hvor elendigt og udueligt et menneske man er. At man er en som folk ikke vil værdige et svar, en man ikke ønsker at se eller glæde.
Jeg er træt af at græde, jeg er træt af den knugende sorg og tristhed. Jeg forsøger hele tiden at smile og virke som om at jeg nyder julen, men det fungerer ikke helt for mig.

Og hele tiden sætter jeg en god mine op. Smiler til folk og laver jokes. Sågar flirter. Men jeg er tyndslidt.

Jeg kunne godt bruge en spand penge, og så drage en tur væk. Måske et par overnatninger et sted bare for mig selv. Helst noget a la nu.
Men det er ikke muligt, så jeg prøver at få det bedste ud af situationen. Men hvor er nogle dage på sofaen fristende lige nu. Imorgen, Onsdag, Torsdag og Fredag.

Og slukke telefonen og ikke svare nogen steder.
Se om jeg overhovedet er en man ville savne i denne tid.


Øv for en lort.