Overskud og indlæggelser

Jeg er nødt til at ridse nogle ting op.

Jeg formår som regel at udstråle overskud og overblik når jeg er sammen med andre mennesker, medmindre de er tæt på mig.
Og det ender som regel med at folk overvurderer mig og min indre kapacitet.

Jeg har haft en 'bumpy ride' den senere tid, men egentlig har jeg haft en nedtur siden Februar.
Det gik ganske fint op til da. Fra min udskrivning fra psykiatrisk afdeling d 20. Oktober sidste år og frem til jul, glædede jeg mig helt vildt til at hygge med familien.
Juleaften var som enkeltstående tilfælde i den periode ret svær. Lidt for meget stress og jag og jeg tabte lidt mig selv.
Men kort efter var jeg på banen igen og havde det fint.
Februar kom og jeg mærkede den velkendte uro og nervøsitet. Den spreder sig altid i mig op til en nedtur. Og mine nedture er ret diffuse. De kan variere fra 1 døgn til måneder. Denne gang blev det måneder.
Dog er jeg den seneste måned tid blevet mere og mere trist. Det passer meget godt med tidspunktet sidste år, op til min indlæggelse.
Men jeg magter ikke helt at blive indlagt igen lige nu. Og når jeg tænker på indlæggelse, så prøver jeg altid at planlægge det.

Og det kan man jo ikke.

En indlæggelse tager den tid det tager. Sidst var jeg indlagt 1 overnatning på grund af selvmordstanker, men jeg lod mig udskrive under et døgn efter, fordi de krævede for meget af mig. Randers Psykiatriske Afdeling har indført motion hver eftermiddag. Og jeg må ærligt erkende at hullahopringe og basketball ikke står øverst på min liste over ting at tage mig til, når livet er for svært. Så jeg tog hjem.

Jeg har siden 2011 drønet ind og ud af psykiatriske afdelinger. Det hele startede da jeg skulle skifte medicin før sommerferien det år, og det gik ikke godt. Faktisk gid det helt af helvedes til.
Medicin gjorde mig fuldtids-psykotisk og jeg så syner og "trippede". Det var som om at jeg havde røget mig patteskæv hver gang jeg tog mine piller.
Jeg prøvede at råbe distriktspsykiatrien op, men der var ferie, så jeg måtte vente.
Til sidst gik det helt galt. Jeg tabte min rationelle sans og blev akut indlagt i en uge.
Jeg spenderede den uge bag indhegnede ruder og med låste døre. Jeg forsøgte stadig at råbe lægerne op, fortælle dem at den medicin jeg fik ikke var god for mig.
Men svaret var hver gang, at de ville vente til min psykiater fra distriktspsykiatrien kom tilbage.
Så jeg måtte vente.

Jeg husker den indlæggelse meget blandet. Jeg lå først på stue med en anden, men hun snakkede i telefon til langt ud på natten og jeg kunne ikke kommunikere med hende. Jeg var simpelthen ikke i stand til at sige fra eller stop.
Så personalet gav mig mit eget værelse.
Dér brugte jeg aftentimerne på at se Jim Carrey film. Ace Ventura var i højsæde og jeg formåede at smile lidt indeni. Normalt skraldgriner jeg.

Efter udskrivelsen fik jeg langt om længe ændret min medicin og jeg fik det lidt bedre.
Den medicin jeg fik før, Abilify, havde ingen mærkbar virkning, udover at jeg i alt tog 55 kilo på.
Jeg fik fra radmager anoreksitilfælde, til det man vel kan kalde fedladen.
Det har været en rigtig svær rejse. Og jeg slås den dag i dag stadig med bivirkning ved medicinen.

Nåh, tilbage på sporet.

Jeg har siden den indlæggelse, som var min første, haft mellem 1 og 35 sammehængende overnatninger på psykiatriske afdelinger.
Det er en helt anden verden.
I den "virkelige verden" tager jeg en maske på, som hende den sjove og smilende pige. Det er ikke fordi det er falsk, jeg smiler ret meget sammen med andre mennesker. Jeg elsker at være sammen med folk jeg kan lide. Men jeg er faktisk bare en usikker lille pige, der bare gerne vil mærke kærlighed.
Jeg ved at det er en kliché, men ikke desto mindre sandt.
Når jeg er indlagt medbringer jeg min indre klovn og laver sjov med det meste. Får folk til at grine. Muntrer dem op. Og taber dermed mig selv i processen, så jeg ikke får den hjælp jeg har brug for.

Jeg er virkelig nødt til at være bedre til at vise de rigtige mennesker, og her mener jeg systemet (kommune og psykiatri), at jeg har det svært med flere ting. Være ærlig. Servere sandheden.

Det er lidt af en kamp.