En helt ny begyndelse.

Så kom den famøse dag.
Den dag hvor jeg vil forsøge at opstarte en blog, der handler om mine lidelser, om hvordan jeg formår at få dagene til at hænge sammen med dem, og hvordan jeg håndtere det sociale og samfundsmæssige aspekt.

Først : Jeg har multiple-diagnoser. Hedder det det ?
Jeg har i hvert fald flere end én, og jeg behandles medicinsk på kryds og tværs.
Jeg lider af Borderline og Skizotypisk sindslidelse. Jeg har angst og kronisk depression og lider voldsomt af paranoia.
That is all.



Det hele handler jo om at være ærlig. Det tænker jeg i hvert fald tit.
Hudløs ærlig - dog uden at skabe bekymring.
Men hvorfor er det, at det er så farligt at andre bekymrer sig for en ?
Jeg spørger tit mig selv om det, og svaret er altid følgende :
"Hvis folk bekymrer sig for meget eller for tit, så trækker de sig væk fra mig".
Men passer det ? Er det den ubarmhjertige sandhed?
Forholder det sig virkelig sådan, at hvis jeg tager bladet fra munden, når folk spørger hvordan det går, og ærligt svarer at det går faktisk overhovedet ikke særligt godt, at de så forlader mig ? Svigter mig ?

Jeg er panisk angst for at blive svigtet, forladt eller  afvist. Det er et kæmpe problem i et samfund hvor et individ ikke kan fylde alt for andre. Medmindre man er forelsket eller besat, men det er ikke det jeg vil skrive om her.
Men et helt liv er det blevet til - eller små 32 år - med frygt.
Jeg blev svigtet fra en tidlig alder, hvilket var et ægte eksempel på svigt. Men sidenhen er flere andre og mildere situationer blevet tolket som svigt. Af mig.
Tit efterlades jeg af følelsen af ikke at være elsket. At være ligegyldig og overflødig. Dette sker ikke kun på grund af familie eller venner, men også på grund af samfundet.
Det er selvfølgelig en længere historie hvorfor, og den kommer helt sikkert en anden dag, når jeg trænger til at lave et flashback.

Først og fremmest vil jeg bare byde velkommen til bloggen.


ADVARSEL :
Hvor afbalanceret og velovervejet denne blog end må virke, så vil de kommende indlæg langt fra ose af det overskud.
Jeg har voldsomme dyk og nedture, psykoser og paranoide vrangsforestillinger.
Jeg kan have dage hvor bare det at sætte kaffe over er for megen aktivitet. Ugerne hvor jeg ikke handler ind eller laver mad. Måneder hvor jeg isolerer mig selv om dagen og drikker mig beruset om aftenen... fordi det er den eneste måde at komme ud på.

Man skal ikke abonnere på denne blog hvis man ikke ønsker den indsigt.
Det var et godt råd fra bag skærmen.



Skizo-so typical er hermed åben.


Sascha.